Spar penge ved brolægning

Der er flere forskellige afgørende faktorer for, hvor dyrt det bliver at lægge fliser i haven. Først, afhænger prisen selvfølgelig af hvilken type fliser, du vælger at købe. Der er stor forskel på fliser i både pris, kvalitet og størrelse. Du kan spare penge ved selv at lægge dine fliser, så du sparer brolæggeren eller anlægsgartneren væk. Det kræver dog en del hårdt fysisk arbejde selv at lægge fliser, samt kræver det også de rette materialer og værktøjer.   

Guide til at lægge fliser selv

  • Grav ud til fliserne. Du behøver kun at grave cirka 30 cm ned.
  • Sørg for at bunden er helt jævn og hård. Du kan eventuelt bruge bundsikringsgrus, hvis din bund er for blød.
  • Brug afsætningspæle og snore til at indikere højde og fald på terrassen. Faldet skal altid være på 1 cm pr meter væk fra huset.
  • Læg afretningsgrus på bunden og ret af med en afretterskinne.
  • Træk igen snore der denne gang flugter med den midterste fuge, så du sikrer dig at fliserne bliver lagt korrekt. Træk gerne flere snore, så du sikrer dig at fliserne flugter med mur, hegn eller lignende.
  • Begynd at lægge fliserne og brug kanten af den foregående flise til at vippe den nye flise på plads i gruset. 
  • Sørg for at fugerne er mellem 2 og 5 mm, og slut så af med at fylde fugerne med sand.

Gode råd til når du lægger fliser 

Invester i det rette værktøj – eller lej det. Det kan eksempelvis være en fordel med en motorbør, der nemt kan transportere fliserne fra A til B. En vibrator kan også være en stor hjælp for at sikre, at alle gruslag er helt jævne. Det kan også være en god idé at få hjælp af gode venner, så I kan skiftens til at lægge fliser. Det vil være med til at gøre arbejdet mindre udmattende, samt også sikre at der er to øjemål at rette sig efter.