Om Løgstør Garden

Løgstør Garden blev oprettet i 1974 som en kombineret drenge- og pigegarde.
Garden havde sin første optræden i forbindelse med Løgstør købstads 75-års jubilæum i 1975. Siden har Garden optrådt i alle egne af Danmark i forbindelse med byfester, udstillinger, indvielser, receptioner og turistfremstød.
Den første tur til udlandet gik til Norge i 1976 og siden har Løgstør Garden været på tourné i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Schweiz, Italien, Irland, Tjekkiet og Frankrig.

Løgstør Garden er en ungdomsorganisation, der fungerer som en selvejende institution med en forældrevalgt bestyrelse.
Løgstør Garden har til huse i Løgstørs gamle skole i Østergade.
Løgstør Garden består af 30-40 deltagere, piger og drenge, i alderen fra 12 til 22 år. Tromme- og fløjtekorpset er på ca. 15 deltagere og orkestret er på ca. 25 deltagere.
 

 
Er garden noget for dig så kig ned i Østergade 5D, Løgstør

Log ind