Hvornår skal man sige farvel til sit dyr?

Det er aldrig nemt at sige farvel

Det er bestemt aldrig rart at tænke på, at man en dag er nødt til at sige farvel til sit elskede kæledyr, og at det oveni købet som regel er ens egen beslutning om, hvornår det er tid til aflivning. Da det er uundgåeligt, bør man på et tidspunkt se det i øjnene og begynde på vigtige overvejelser om, hvad der bedst tjener din bedste dyreven. I håbet om at gøre processen og beslutningen lidt lettere, har vi her samlet et par gode råd til, hvad du kan gøre for bedst muligt at håndtere tabet af dit kæledyr.

Hvilke tegn bør man se efter?

Det er ikke altid helt tydeligt at se, hvornår ens kæledyr lever sin sidste tid, men netop da de ikke selv er i stand til at sige fra og fortælle om smerter, er det vigtigt at være ekstra opmærksom.

Er dit kæledyr ramt af sygdom og fyldt af smerter, kan det gøre beslutningen om aflivning lidt lettere, da det er en måde at gøre en ende på smerterne. Er dit kæledyr blot oppe i årene, kan det være sværere. Uanset hvilken tilstand dit kæledyr er i, har du altid mulighed for at kontakte din lokale dyrlæge for rådgivning om, hvornår det er tid.

Sådan kommer du videre

Har du i mange år været vant til at have hund i hjemmet, kan det komme til at føles enormt tomt og ensomt uden. En måde at bearbejde og imødekomme sorgen på, er at blive ved med at gøre mange af de ting, man før gjorde med sit kæledyr. Bliv ved med at gå en masse ture, så du ikke blot sidder derhjemme i stilheden. En anden måde at komme videre på, kan naturligvis også være at anskaffe sig et nyt kæledyr, hvis man har mod og overskud til dette.